Brændenældebrød

Brændenældebrød

Jeg har valgt at lave Brændenældebrød i jord til bord-gruppeopgaven.

Brændenælde er en plante som findes i skove, på marker, i parker og den findes også i min biotop.

Vi kender alle brændenælder som en plante som er smertefuld at røre ved, men brændenælde kan også bruges i utallige retter, som tilbehør i supper, lasagne, saucer osv, da smagen minder om spinat (Eckmann, 2011, s. 45).

Jeg vil undersøge denne smag af spinat og om brændenælde kan bruges i brødbagning ved at bage et brød, med hakkede brændenælde-blade i som ingrediens. Inspirationen har jeg fået ved at kigge i bogen "Naturens spisekammer", hvor opskriften på brændenælde brød befinder sig. Jeg har dog valgt at undlade visse ingredienser, som bla. oliven og solsikkekerner for at disse 2 ingredienser ikke overskygger smagen af brændenælde (Eckmann, 2011, s. 48).

Jeg tog ud i naturen, nærmere bestemt min biotop, for at lede efter brændenælderne. Da vi stadig er i det tidlige forår, var jeg bevidst om at brændenældeplanterne ville være små skud og med minimale blade. Det lykkedes mig dog at finde planten i et krat rundt om et af træerne derude.

Bladende som var godt gemt i krattet var ikke større end 1-2 cm. i længden og bredden, men bladene havde en fin grøn farve.

Jeg havde medbragt en saks for at kunne klippe i planten og på den måde undgik jeg at brænde mig. Saksen brugte jeg som en tang til at komme de afklippede planter i en medbragt pose.

Jeg var derefter klar til at tage hjem og afprøve mit eksperiment.

Da jeg kom hjem startede jeg med at klippe bladene af stilkene.

Bladene var nu klar til rengøring. Her ses eksempler på de forskellige størrelser og farver på bladene.

Til at rengøre og skylle brændenældeblade bruges kogende vand.

Jeg hældte en smule kogende vand ovenpå bladene i en skål, hvorefter jord, skidt og bakterier fjernede sig fra bladene.

Her ligger bladene i kogende vand.

Jeg fjernede bladene fra det beskidte vand med en lille saks og lagde dem ud på skærebrættet. Derefter hældte jeg det beskidte vand ud, skyllede skålen og lagde bladene ned i skålen igen. Jeg gentog samme procedure med det kogende vand 3 gange, indtil vandet ikke længere var beskidt.

Jeg gik derefter igang med at finhakke de rengjorte blade med en skarp kniv

Da bladene var færdighakket var både blade og saften fra bladene klar som ingrediens i brødet.

Brødet skulle nu laves og i stedet for at følge opskriften på brændenældebrød slavisk som beskrevet i bogen, havde jeg købt en færdig blanding, hvor der kun skulle forberedes lunken vand og gær inden brødblandingen og bladene skulle tilsættes.

Gæret smuldres og kommes i det lunkne vand.

Det lunkne vand og gæret blev rørt sammen og bladene var klar til at blive puttet i.

Blade og saft blev tilsat, dog havde jeg overset mængden af brændenældeblade i opskriften, så jeg havde ikke tilnærmelsesvis sørget den mængde blade, som passede til opskriften (Eckmann, 2011, s. 48). Dette gjorde mig spændt på om smagen på bladene ville fremhæves efter bagningen.

De hakkede blade blev rørt rundt, inden tilsætning af brødblanding. Bladene kunne stadig ses...

Her er brødblandingen som jeg valgte til brændenældebrødet.

Lidt efter lidt blev blandingen tilsat.

Undervejs i blandingsproccessen kunne jeg se de finthakkede brændenældeblade i dejen, på trods af den manglende mængde ift. opskriften.

Brødet færdig-æltet og klar til hævning.

Dejen skulle nu hæve ½ time under et viskestykke.

Brødet var hævet færdig, formet som et franskbrød og klar til bagning.

De små brændenældeblade, som jeg stadig håbede ville give brødet en særlig smag. Også på grund af saften fra bladene.

Ovnen blev varmet til 210 grader.

Ovnen klar og brødet sat derind.


Jeg gav brødet ½ time, som opskriften lød.

Brændenældebrødet var færdigbagt. Umiddelbart ikke synlige brændenældeblade. Håbede at finde nogle efter at have skåret brødet over.

Jeg skar brødet i skiver og småstykker. Brændenældebrødet kunne derefter bruges franskbrød med smør ovenpå, eller som brød til suppe.

Jeg zoomede ind på et brændenældeblad, som befandt sig i dejen.

Da jeg smagte på brødet, kunne jeg umiddelbart ikke smage hverken bladene eller smagen fra saften i bladene, hvilket igen bekræftede mig i at jeg havde puttet for lille en mængde blade i dejen.
Jeg er dog overbevist om at med den rigtige mængde blade ift. dejen ville smagen fra bladene komme til udtryk, da bladene udskilte en stor mængde af saft ved finhakningen.
Det var dog inspirerende at tage ud i naturen, finde blade, tage med hjem, rengøre og tilberede dem, for at de kunne bruges som ingrediens i mad.
Jeg har dog erfaret at det sene forår, sommeren og det tidlige efterår er mest optimal at bruge brændenældeblade som ingrediens i mad, da bladene på dette tidspunkt er sprunget helt ud, er store og uden tvivl indeholder masser af saft, som giver maden den smag vi leder efter, ift. denne plante.

Nyt Brændenældebrød
Jeg har valgt at bage et nyt brændenælde brød, denne gang med en frysepose fuld af brændenældeblade, som jeg skyllede, hakkede og tilsatte i dejen. Resultatet blev som jeg havde håbet og billederne viser tydeligt mængden af brændenælder.
Det vil nu vise sig om smagen af brændenælde er fremhævet, når hele klassen fungerer som smagsdommere???

Ingredienserne tilsat og dejen klar til hævning.

Dejen viser tydeligt tilsætningen af brændenælder.

Jeg har bagt 2 flutes og denne gang med synlige hakkede brændenældeblade deri.

Litteratur

-Eckmann Anette: (2011) Naturens spisekammer, 1. udgave, 2. oplag, Politikkens forlag.