Udfordrings-projekt til godkendelse

Godkendelse til Udfordrings-projekt

4/2-2015

I mit udfordrings-projekt har jeg valgt at fremstille en sæbekassebil.

Baggrund for valg af projekt

Grunden til at jeg har valgt netop denne udfordring er, at denne form for projekt aldrig er blevet til noget i min barndom, bl.a. pga. manglende interesse og færdigheder i produktion af værkstedsfaglige ting og som følge at dette, manglende tro på mig selv, ift. at kunne skabe ”noget”, være kreativ af fri fantasi. Derudover giver projektet mig mulighed for a fremstille en sæbekassebil, som jeg synes at den skal se ud.

Litteratur og inspiration

Som inspiration til opgaveløsningen har jeg været inde på forskellige websider og fandt disse som kan hjælpe mig, både i fremstillingsprocessen og med indkøb:

http://saebekassebil.dk/

http://www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-s%C3%A6bekassebil

Jeg har lånt bøger på biblioteket, såsom ”Min tømrerbog” og ”Familiens gør det selv”.

Jeg har desuden kigget forskellige kataloger igennem, for at finde ud af, hvor jeg kan hente forskelligt materiale og de dele jeg har brug for til mit projekt. Derfor vil jeg besøge ”Bil-tema” som har forskellige størrelser hjul og ”Silvan” som sælger træ.

Hvor vil jeg udføre og få hjælp til mit projekt?

Jeg har reserveret min fars garage til projektet, da garagen indeholder alt værktøj jeg skal bruge. Min far kan derfor også løbende i processen give mig gode råd og feedback, da han er lidt af en ”handy-man” og selv har fremstillet forskellige sæbekassebiler i sin barndom.

Udfordringer for mig

Projektet er som nævnt en kæmpe udfordring, da jeg allerede nu sidder med en masse spørgsmål:

Hvordan laver jeg dén stabil nok til at børn kan sidde i den?

Hvilket slags træ skal jeg bruge?

Hvilke hjul og i hvilken størrelse skal hjulene være?

Hvordan kan jeg stabilisere bilen til at holde til at blive skubbet i høj fart?

Hvilken snor skal jeg bruge som styresnor?

Hvordan får jeg størrelsesforholdet mellem skroget, hjulene og brugerne til at passe sammen?

Sidst men ikke mindst, kan jeg overhovedet finde ud af at lave en sæbekassebil???

Tidsforløb

Processen med at fremstille bilen er delt op i små, eller større delforløb.

D. 1/3-2015 har jeg skaffet/indkøbt træ og 4 hjul, som er det vigtigste mit projekt.

D. 1/4-2015 har jeg bygget selve skroget af de forskellige træstykker.

D. 1/5-2015 har jeg sat hjul på skroget, med snor som styresystem.

D. 1/6-2015 har jeg tilføjet pynt og hvad jeg ellers kan finde på, af små dele som min sæbekassebil skal pyntes med. Bilen er blevet prøvekørt og justeret, hvis dette er nødvendigt.

D.12/6-2015 er min sæbekassebil færdig og arbejdet med processen klar til aflevering på Blackboard, med efterfølgende fremlæggelse på seminarindkald d. 19/6-2015.

Museumsopgave

Jeg har valgt at besøge muséet ”Danmarks Industrimuseum” i Horsens, som er et museum, grundlagt i 1977 med faste udstillinger omkring Danmarks industrialisering efter 1860. Derudover indeholder museet en række værksteder med forskelligt industrihåndværk og desuden er der tematiske sær-udstillinger 4-8 gange om året.

Der hvor muséet adskiller sig fra andre muséer er at den traditionelle museums-drift udfordres på tværs af sektorer.

Museets emnemæssige ansvarsområde er de almindeligste fremstillingserhvervs udvikling, produktion, medarbejdernes levevilkår og finansielle udvikling.

Muséet følger med i tidens teknologiske udvikling og derfor kan vi som brugere hente en app. gør det muligt at scanne 2D-stregkoder rundt på muséet og på den måde høre udstillingernes fortællinger om deres yndlings-genstande, om de epokegørende opfindelser der drev industrialiseringen fremad og om, hvordan helt almindelige mennesker boede og levede i takt hermed.

Målgruppen er som vurderer det målrettet folkeskoleklasser og ungdomsuddannelser, hvor der er mulighed for eleverne til at beskæftige sig med udviklingen i det danske samfund siden 1860.

Yngre aldersgrupper vil have svært ved forståelsesmæssigt at forholde sig til en årrække som strækker sig så langt tilbage, men efter at have snakket med adskillige pædagoger, har jeg erfaret at stedet bliver brugt, også af børnehaver, dog hovedsaligt førskolebørn, hvor tidsbegreberne i går, i dag osv. bliver øvet ift. skoleparathed. Efter besøget er jeg heller ikke i tvivl om at eksempelvis de store maskiner vil interessere denne aldersgruppe, hvor der desuden er mulighed for børnene til røre ved tingene i de forskellige udstillinger.

Derudover har både folkeskoler og ungdomsuddannelser gratis adgang, så målgruppen er meget relevant ift. udstillingerne.

For at vise hvilke grupper jeg mener at muséet er målrettet til vil jeg nævne håndværks-mæssige udstillinger som: Smedje, elektronik, maskinværksted, skomager, slagter osv. Ellers er der udstillinger om radio og TV, frisør, telefoncentral og bogtrykkeri, bare for at nævne nogle.

Der er indrettet forskellige værksteder hvor børn kan komme hen og prøve gamle håndværk og derved har mulighed for at skifte mellem verbal og visuel læring og praktisk arbejde med materialer i hænderne. Dette kan medføre større engagement for brugerne. Desværre var en stor del af værkstederne lukket ved mit besøg.

Jeg håber at jeg formår at beskrive udviklingen i det danske samfund, både med billederne, men også med små fortællinger, som har til formål at tydeliggøre forskellen mellem livet dengang og nu. De små historier i præsentationen skal forhåbentlig give læseren lyst til at vide mere om den danske industris udvikling og Danmarks historie generelt.

Billeder med beskrivelse af museums-besøget

Maskinhal

Petroleums/benzinmotor fremstillet i 1910. Fungerede som skibs-motor.

Lokomobil fremstillet i 1915. Den ligner umiddelbart et lokomotiv, men skal trækkes af heste. En mobil dampmaskine, som blev brugt til at trække andre maskiner i f.eks. brunkuls-lejre.

Dieselmotor fremstillet i 1933. Denne motor blev brugt på et gods, hvor den leverede trækkraft til godsets savværk.

Her på el-tavlen kan den vagthavende på fabrikken kontrollere forbruget af strøm, med sikringer og afbrydere. Denne tavle er fra et psykiastrisk hospital

Arbejderboliger

Jeg har her undersøgt hvordan en typisk arbejderbolig ser ud fra perioden 1880-1970. Det interessante for mig var, at se hvordan stilen ændrede sig fra periode til periode. Derudover vises priser for enkelte varer og timelønnen for en arbejder i den pågældende periode.

1880

Her kan vi stille spørgsmål om skiltet betyder at resten af familien skal være stille ift. herren i huset, eller Vorherre.

Spisekammer

1920

Varmedunk, som var lavet af zink. Den blev fyldt med varmt vand og derefter lagt under dynen, som derefter gav varme til sengetid.

Et lille fint "das", som herren kunne benytte i soveværelset, når han skulle op og tisse om natten.

Et lille fint køkken, hvor komfuret er skiftet ud med gasapparater.

1935

Ungpige-kammer med et sæt, kaldet "servante", som den unge pige kunne bruge, når hun skulle vaske sig om morgenen..

For enden af sengen står en petroleums-kamin til opvarmning af ungpige-kammeret. Biblen ligger på stolen ved siden af sengen.

Vaskerummet med gruekedel og tøjrulle, som damerne brugte til vask af børn og tøj.

Gruekedlen blev varmet op med træstykker, som blev lagt ind gennem en lem i siden af gruekedlen og ind under bunden kedlen og dermed varmede vandet op.

Vugge til tøjvask

Tørresnor med hygiejnebind, som blev vasket og genbrugt.

Vaskemaskine. En af de første vaskemaskiner monteret med vridefunktion, som roterede frem og tilbage.

1950

Stuen. Billederne er stort set en kopi af mine bedsteforældres stue, som jeg husker det.

Hø-kasse. Høen var helt optimal til at holde maden i gryden varm.

Køkken. Servicet som hænger på væggen er mærket "Madam Blå".

1970

Køkken. Især de røde/gule farver var meget moderne og husker det fra min egen barndom.

Chopper-cykel med det meget specielle sæde, det høje styr og smarte gearskifte.

Bryggeri

Udstilte genstande fra Horsens bryghus.

Tappemaskine til øl.

Elektronik

Udvalg af elektronisk udstyr 70´erne og opefter. 

Udviklingen af telefoner op gennem årene.

Skolen

Den moderne skole blev skabt i 1814, hvor kong Frederik 6. underskrev 5 skolelove, som tilsammen fastslog alle børns pligt og ret til at deltage i undervisning. Dvs. at skolen sidste år havde 200 års jubilæum. Ældre generationer genkender med stor sandsynlighed pulten og den lille åbning øverst på pulten, hvor eleverne kunne dyppe pennen i blæk, for at kunne skrive i hæfterne. Tavlen blev for pigernes vedkommende vasket med en våd klud, mens drengene brugte spyt og og skjorteærmet.

Dette klassebillede viser med tydelighed, hvordan læreren udstråler disciplin og autoritet og børnenes respekt for dette, via den alvorlige ansigtsmimik.

Op gennem årene blev det dog mere normalt for børnene at vise følelser på billedet, hvilket dette foto viser.

Regning og skrivning var vigtige i starten af den nydannede skole i 1814. Til regningen havde eleverne dog kun deres fingre og kuglerammen på billedet som hjælpemidler, men regnestykkerne var også af så lille en sværhedsgrad, at disse hjælpemidler var nok.

Her ses "mulkteringsprotokol", som lærerne brugte til at holde regnskab med børnenes fremmøde i skolen i 1800-tallet og langt ind i 1900-tallet. Lærerne kunne idømme forældre en bødestraf, hvis børnene havde fravær, bl.a. p.g.a. at mange børn arbejde ved siden af deres skolegang og derfor forsømte skolen. Derudover ses spanskrøret, linealen og rebet, som blev brugt til afstraffelse af børnene. Den fysiske afstraffelse blev dog forbudt i 1967.

Fra midten af 1800-tallet blev "Ørsteds karakterskala" brugt til bedømmelse af eleverne. "UG" (udmærket godt) var den højeste karakter. "Slet" var den dårligste karakter. Når gennemsnittet skulle regnes ud, talte "UG" for 8, mens "slet" trak ned med -23. Karakterbogen var noget anderledes end vi ser idag.

 Papir

Her ses en skæremaskine til papir, som blev brugt indtil 1949.

Disse forme blev brugt til at lave forskellige motiver på papiret. jeg vil derfor lave et værksteds-forløb, hvor jeg vil lave en plancher med forskellige slags motiver (Se dokument om værksteds-forløb).

 Smedje

Bogbinding

Stentryk

Stentryk foregik enten på en håndpresse, eller en maskine. Dette stentryk blev benyttet fra 1897 og på maskine. Mindre oplag blev der brugt håndpresse. Processen i dette stentryk var spændende at følge, men også indviklet, så derfor håber jeg at billederne kan give et lille indblik i hvordan dette foregik.

Museumsgade

Dette er et eksempel på en typisk butiksgade i 1950´erne, hvor butikscentre endnu var et ukendt fænomen. Gaden indeholder butikker som fandtes på hvert et gadehjørne i denne tid.

Kasseapparater med håndtag og håndsving

Radio og TV

Broderi

Skomager med maskiner og værktøj til producering og reparering af sko, træsko osv.

Manufakturforretningen, som vi kender det fra tv-serien "Matador".

Frisør

Cigarforretningen

Telefoncentral

Bank

Bankerne havde en vigtig betydning for industrialiseringen i Danmark. De lånte penge ud til nye, eller voksende fabrikker. I midten af 1800-tallet opstod de første banker her i landet og omkring 1900 var der ca. 150 banker. Sparekasserne var også vigtige, da de forsøgte at lære danskerne og især landbruget, at spare penge op til dårlige tider. I 1900-tallet var over 500 af disse sparekasser. Denne her bank fra 1930 er indrettet som banker så ud på det pågældende tidspunkt. Besøget i banken var for mig et deja vu af tv-serien "Matador", hvor bankerne var i fokus. Indretningen, men også fortællingen, om hvordan banken blev drevet og hvordan der blev arbejdet, var meget inspirerende.

For besøgende og især børnene var der mulighed for at samle sin egen pengeseddel.

Her ses en 500 kr.-seddel. Den dag idag kalder vi stadig sedlen for en "Plovmand". Men hvorfor gør vi egentlig det? På denne seddel er som vist et billede af en bonde igang med ploven, som er spændt fast efter 2 heste. Denne bonde blev kaldt for en "Plovmand" og dette ord hænger stadig ved, så inspirationen fra 1930´ernes 500 kr.-seddel hænger stadig ved. Som en lille ekstra info er billedet taget ca. 15 km. fra hvor jeg bor.

Bogholderen som var bankdirektørens nærmeste medarbejder af de ansatte. Bogholderen afstemte bøgerne inden arbejdstidens ophør.

I denne bog blev alle ud-og indbetalinger ajourført.

Bankdirektørens skrivebord

I dette lokale mødtes bankbestyrelsen. bankdirektøren sad på stolen nærmest billedet, mens bestyrelsens formand havde stolen med det høje ryglæn i modsatte ende fra bankdirektøren. Stolene til bestyrelsesmedlemmerne var med brede sæder, da disse medlemmer som regel var murermestre, landmænd osv. af en en vis fysisk størrelse.

Her ses en "Veksel". Dette var et betalingsmiddel, som vi idag kender som en check. Forskellen er dog at enhver som havde sit navn på vekslen var forpligtet til at betale og desuden var vekslen både et betalings- og kreditmiddel..

Bankboksen var et sted hvor bankens kunder opbevarede sager som værdipapirer og betydningsfulde egendele som smykker osv.

Denne papirpresser blev brugt til dét vi idag bruger kopimaskinen til. ved at dreje håndtaget, kunne bankens ansatte presse papirer sammen og derved lave et tryk som de følgende billeder viser.

Her er et stykke silkepapir med skrift, som var indsat på hver 2. side i bøgerne med kopier.

Processen handler om at bankens ansatte lægger et blankt stykke papir og derefter skriver på papiret med en blæk. 

Derefter lægges silkepapiret over og det skrevne papir og blækket derfra trænger op igennem silkepapiret, så det skrevne både står på det almindelige papir og silkepapiret. Derved havde banken en kopi af de papirer som var specielt vigtige fremadrettet for banken. 

Her ses det vigtigste redskab i bankens arbejde. Bøgerne med alle papirer indeholdende bankens kunders økonomi. Disse bøger var meget tunge og blev hver dag båret op og ned af kælderen og derfor var langt hovedparten af bankens ansatte, mænd.

Her ser vi et klenodie. Selveste HC Andersens konto, med det originale dokument af hans formue lige før hans død i 1875. Hans formue lød på 38538,66 kr. hvilket må beskrive ham som særdeles velhavende.

Litteratur

http://www.danmarks-industrimuseum.dk