Sider

lørdag den 17. januar 2015

Biotop 5 Opgave

Biotop 5 Opgave

Vinteren har gjort sit indtog i min biotop og derfor vil jeg have fokus på de muligheder og aktiviteter, som denne årstid kan føre med sig.

Aktiviteter
1. Vinterperioden viser sig bl.a. ved at dagene føles kortere og mørket dukker tidlig frem om eftermiddagen. Dette har inspireret mig til at lave en lygte/lampe som kan tages med ud i naturen.
2. Den lave temperatur og især nattefrosten medfører at der er is i søen på min biotop og rundt omkring biotopen og derfor vil jeg undersøge isen og hvilke smukke mønstre og motiver, som is kan skabe, både ved forstørrelse og ved nærmere eftersyn.
3. Vinteren hænger for både børn og voksne sammen med sne, men hvordan ser et snefnug egentlig ud i forstørrelse? Dette vil jeg undersøge.
4. Som en sidste aktivitet vil jeg bruge naturen som redskab til at lave et tryk på træer, hvor mønsteret på træet kommer til syne.

Pædagogiske overvejelser
Mit mål er at vise hvilket pædagogisk potentiale der er i naturen og som kan give forskellige grupper som bruger naturen kvalitet i dagligdagen, med friluftsliv (Todsson, 2006, s. 12).
Den læring som er i mine forskellige aktiviteter skabes via deltagernes egne undersøgelser, hvor resultatet ikke er givet på forhånd, men tværtimod baseret på hvad der opleves, ses og skabes (Todsson, 2006, s. 14)
Jeg vil bruge situationen, altså årstiden til at skabe pædagogiske udfordringer for den enkelte, ved at lade årstidens påvirkninger bestemme aktiviteterne (Todsson, 2006, s. 17).
Ved at deltagerne møder naturen sanselig engagererede, er der mulighed for at give dem en naturforståelse og en spændende naturoplevelse med eksperimenter som giver deltagerne viden om friluftslivet (Todsson, 2006, s. 24).
Jeg har prøvet at lave så simple aktiviteter som muligt for at kunne tilgodese så mange målgrupper som muligt.

1.aktivitet - Lygte-lampe


Jeg har taget en mælkekarton og klippet toppen af, for at kunne putte et fyrfadslys eller andet ned i lygten/lampen.

Derefter har jeg ridset et hul/vindue i hver af de 4 sider, nederst på mælkekartonen og derefter skåret hullerne/vinduerne ud med en hobbykniv. Til mindre børn kan dette med fordel gøres med en spids saks, hvor de kan lave hullet med spidsen af saksen.

Jeg har brugt ståltråd som håndtag på lygten/lampen, ved at prikke hul i toppen af 2 modsatte sider på mælkekartonen i toppen. Derefter har jeg trukket ståltråden gennem de 2 huller og viklet de 2 ender sammen. Håndtagene kan også laves af snor, garn osv, men valgte ståltråd, for at gøre håndtaget stabilt, uden risiko for at dét ryger fra hinanden.

Jeg puttede lim i bunden af lygten/lampen for at lyset, i dette tilfælde et fyrfadslys, kommer til at sidde fast, når lygten transporteres. En god måde kan desuden være at putte ler i bunden og sætte lyset fast i dette. 


Lygten/lampen er tændt og giver et rimelig godt, men også hyggeligt lys, i form af de brune kanter på indersiden af mælkekartonen. Her er billeder af belysningen taget fra forskellig vinkler og i henholdsvis dunkle og helt mørke rum.



Lygten/lampen er dermed færdig og kan tages med ud i naturen i de mørke stunder. Dén vejer næsten ingenting og er derved nem at gå rundt med, men den helt store udfordring for brugerne kan være at gå rundt med lygten/lampen uden at ilden i lyset går ud og derfor kræver det forsigtighed ved brug.
Lygten/lampen kan bruges både til at finde vej i mørket, men også som hyggebelysning en mørk aften i naturen. Dén kan desuden dekoreres på den udvendige side, f.eks. i naturens farver, grøn brun m.m. for på den måde at falde i med naturen. 

2.aktivitet - Is/Mønster
Et typisk tegn på at vinteren er kommet er, at søerne er dækket af is. Dette er også sket på min biotop og jeg har derfor brækket et lille stykke af isen. Dette kan med fordel gøres inden den hårde frost sætter ind, da isen derved ikke har en massiv tykkelse.

Jeg har udnyttet den moderne teknologi ift. i min naturaktivitet, ved at bruge forstørrelsesglas som er indbygget i min smartphone, med zoom, fokus-knap osv. for at kunne komme så tæt på is-stykket som muligt. Når isen fryser dannes små krystaller som former sig i små mønstre i takt med frostvejret, hvilket billederne viser Som vist på billederne nedenunder har det været muligt at studere det fantastiske mønster, som isen er danner. Jeg lagde på det første billede især mærke til de skarpe kanter i højre side af is-stykket og det tykke lag af klart is lige indenfor kanten, som mindede om glas. Det var vigtigt at jeg arbejdede koncentreret og fik nogle forholdsvis hurtige billeder af isen, da det tynde lag is, hurtigt begyndte at smelte pga. varmegrader. 

I modsatte side af is-stykket har jeg taget et billede, hvor isen er opbygget af et meget specielt mønster. Det minder for mig om celler der svømmer ind og ud mellem hinanden, hvor hver enkelt celle er fremhævet med de tydelige kanter rundt om hver celle.

I midten af is-stykket ser vi hvordan isen arbejder, alt afhængig af hvor langt fryse/smelte-processen er.  Grænsen mellem det tydelige og det utydelige mønster er synliggjort, hvor det utydelige mønster er fremhævet i det nederste af billedet.

Isen som ligner små krystaller i en stor klump.

Fantastisk billede fra en vandpyt, hvor motivet her ligner skelettet fra et dyr, med et klart billede af rygsøjlen.

Ja, hvad ligner det? Ved det ikke, men motivet fangede mit blik. Måske en fakkel??

Isen er revnet i søen, men ligner en pind med udstukne grene til siderne.

Et smukt billede fra isen på en græsplæne, hvor 2 hunde snuser til/kysser hinanden.


3.aktivitet - Snefnug
Hvad er sne? For mig er det hvidt, vådt og kold nedbør, som falder ned fra himlen. Vi bruger dét til at kælke, lave snebolde osv. Men sneen er meget mere end dét, hvis vi undersøger det nærmere. Jeg har taget billeder af nyfalden sne i min biotop og igen brugt forstørrelsesglasset i min smartphone til at finde ud af hvordan sne egentlig ser ud. Jeg har sørget for at baggrunden af billedet er mørk, ved at tage billeder af nyfalden sne på en lille mørkebrun bro i søen i biotopen og har derudover taget et stykke sort karton, som jeg holdt ud i sneen og lige når sneen er faldet har jeg taget et hurtig billede. ved at baggrunden er mørk kan jeg fremhæve sneens hvide farve, form og mønster.
Ved det første billede har sneen pga. den kolde temperatur ligget et stykke tid. Denne sne ligner små krystalkugler eller isklumper, klumpet sammen. Sneen har en hvid/grålig farve, som vist på billedet.


Næste billede er taget umiddelbart efter nedfald og viser en mere hvid farve, selvom jeg måtte skynde mig pga. tøvejr og hurtig smeltning. Sneen er formet med små hak rundt om snefnugget og virker mere sløret, eller sammensmeltet end det første billede.


4.aktivitet - Tryk på træ
Jeg har i denne sidste aktivitet brugt træer i biotopen til at udfordre min kreative kompetencer, ved at lave et tryk med papir på træstammen. Målet var at finde ud af om jeg kunne få trykket på papiret til at ligne og fremhæve træstammens og specifikt barkens udseende og opbygning, med mønster.
Ved det første billede har jeg fundet et træ. Jeg tog et grønt farvekridt, holdt et stykke papir tæt på træet og skraverede ovenpå papiret ind mod træet. Barkens mønster var svært at fremhæve og jeg kæmpede lidt med at trykke tilpas hårdt, men det lykkedes til en vis grad.



Jeg fandt derefter et træ med lidt grovere bark på ydersiden for at finde ud af om barkens mønster ville vises tydeligere. dette syntes jeg lykkedes, hvor især de lange lodrette linjer og udformning i barken blev fremhævet.
Jeg gjorde mig den erfaring, at jeg ikke skulle bruge spidsen af farvekridtet til at skravere, da der på begge tegninger vises tydelige lodrette streger, som ikke gengiver mønsteret på træets yderside.
Derudover kunne jeg have valgt at lime papiret fast på træet med tape, så jeg kunne trykke uden at papiret rykkede sig og derved præcisere mønsteret.



Litteraturliste
Todsson, Bjørn. (2006). Hvad er friluftslivets pædagogik? I: Perspektiv på friluftslivets pædagogik, (side 11-31).

Tordsson, B. (2006). Sammenhængende naturoplevelser: Integreret handling, tanke og følelse. I: Perspektiv på friluftslivets pædagogik, (s. 123-137).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar