Biotop 4 Opgave

Biotop 4 Opgave

Jeg har valgt 3 forskellige aktiviteter, ud fra en henholdsvis æstetisk, motorisk/sundhedsmæssige og en økologisk vinkel.

Pædagogiske/didaktiske overvejelser:

Forudsætningerne for at kunne lave de enkelte aktiviteter er muliggjort ved at der i biotopen både er skov, sti og vand. I mit valg af aktiviteter har jeg taget hensyn til årstiden (vinter), med nedfaldne og forskellige farver blade. Jeg har udnyttet biotopens beliggenhed og mulighederne deri, for at kunne lave bevægelses-aktiviteter og sidst men ikke mindst har jeg undersøgt biotopens dyreliv, for at have muligheden for at finde dyrespor (Edlev, s. 161, 2008).

Aktiviteter:

1. Aktivitet. Æstetisk: Udnyttelse materialer i biotopen ved at samle forskellige blade og laminere dem, så de får et æstetisk smukt udtryk og give muligheder for udstilling, eller ophængning af bladene, med bestemmelse.

Mål:

Deltagerne får mulighed for at udfolde sig kreativt og styrke deres visuelle og fin-motoriske kompetencer, ved at bruge natur-materialerne (blade) kreativt og derved kunne bruge naturens materialer på alternative måder.

Beskrivelse af aktiviteten
Jeg tog ned i biotopen og samlede blade i forskellige størrelser, farver og former. Årstiden gjorde at bladene var våde, så derfor har de ligget til tørre og i pres mellem bøger, for nemmere at kunne laminere dem, ved at bladene undgår at krympe sammen.

Jeg lånte en laminerings-maskine på arbejde og grunden til at jeg ville laminere bladene var, at bladene kan arbejdes med uden at blive ødelagte. De får desuden et meget klart og tydeligt skinnende udséende, når processen er færdig. Det er vigtigt at bladene bliver lagt flade ind i laminerings-lommen, inden lommen puttes ind i maskinen og at lommen bliver ført forsigtigt ind i maskinen, så materialet ikke krøller.

Efter lamineringen gik jeg igang med at klippe de enkelte blade ud. Dette foregik i et meget behersket tempo, så jeg sikrede mig at bladet havde samme form efter ud-klipningen, som inden lamineringen og derved blev visuelt tydeligere ved senere brug.

Som det ses, er det lykkes mig at klippe bladene således at lamineringen går et par millimeter udover bladet, så formen på bladet bevares.

Det færdige resultat og muligheden for brug af de laminerede blade kan begynde.

Ved at holde bladene op mod vinduet, kunne jeg tydeliggøre bladenes farver, med linjer, spidser, kanter m.m.

Bladbestemmelse af enkelte blade:

Eg: 8-12 cm. lange, Variabel bladindskæring (Alstrup, s. 160, 2000).

Bøg: 10 cm. lange, 6 cm. brede, æg-formede, tilspidset med bølget rand, 9 sidenerver (Alstrup, s. 152, 2000).

Pil: 12 cm. lange, tilspidsede, fint takkede (Alstrup, s. 292, 2000).

2. Aktivitet. Motorisk/Sundheds-mæssigt: Udnyttelse af terrænet til at lave forskellige bevægelses-aktiviteter, med baggrund i de

muligheder, som er i biotopen.

Forhindringsløb: Løb gennem skovbunden, mellem træerne.

Vandstafet: Alle skal på skift fylde vand i et syltetøjs-glas efter løb på en lille distance. Hvor meget vand er der tilbage, når alle er igennem?

Dyre-søgning: Hvem finder flest dyr?

Mål:

Deltagerne får mulighed for at styrke de grov-motoriske kompetencer ved at skulle bevæge sig rundt i terræn, hvor mulighederne for bevægelse kan være skiftende med åbent og lukket terræn. Deltagernes indlærings-evne, hukommelse og psykiske velvære styrkes ved motion (Edlev, s. 120, 2008). Derudover får de mulighed for at tilegne sig viden om, hvilke dyr, som lever i naturen, specifikt i parken, hvor biotopen ligger.

Beskrivelse af aktiviteten:
Biotopen har både skov, sti og vand og til denne  bevægelses-aktivitet vil jeg dele deltagerne op i hold og bruge de 3 muligheder i aktiviteten, som billedet viser.

Deltagerne løber skiftevis gennem skovområdet, fra den ene ende til den anden, hvor forskellige forhindringer venter, såsom buske, træer og grene, som skal forceres. Forhindrings-banen er godt og vel 50 meter lang og giver mulighed for at styrke grov-motorikken, ved at smidigheden, balancen, muskler osv. styrkes, med forskellige retnings-skift, ben-løft osv. (Edlev, s. 122, 2008) Derudover får deltagerne pulsen op, hvilket kan styrke deltagernes sundhed og sygeligheden nedsættes.

Som vist på billedet nedenunder er forhindrings-banen en udfordring at komme igennem.

Efter forhindrings-banen skal deltagerne løbe stafet, ved at stille sig for enden af stien og på skift med et syltetøjs-glas i hånden løbe hen til vandkanten, som ligger godt og vel 20 meter fremme, til venstre på billedet nedenunder. Her skal fyldes vand i syltetøjs-glasset, helt op til kanten og derefter tilbage til start i højt løbetempo. Udfordringen er, ikke at spilde vandet på vej tilbage til start. Dette var af egen erfaring noget af en udfordring.

Til sidst skal deltagerne bevæge sig rundt i biotopen, hvor de har et vist antal minutter til at finde dyr i. Efterfølgende mødes deltagerne og sammenligner de fundne dyr og antallet af dyr. Deltagerne får på denne måde masser af motion med høj intensitet og derudover viden om dyr og færdigheder i at finde steder som dyrene lever.

3. Aktivitet. Økologisk: Finde og lave bestemmelse af dyrespor.

Mål:

Sanserne bliver stimuleret ved at skulle lede efter tegn på dyreliv og derudover bliver deltagernes viden om specifikke dyr skærpet, da sporsamling kan dreje sig om både fodspor, ekskrementer, huler, reder, æde-spor osv. (Frandsen, s. 8)

Beskrivelse af aktiviteten:
Deltagerne deles igen op i hold og skal nu bevæge sig rundt i biotopen, mens opmærksomheden og sanserne skærpes i søgning efter dyrespor. Bestemmelse af specifikke dyr kan være vanskelige uden ekspertens viden om dyr, men aktiviteten kan forenkles ved at have fokus på hvilken dyregruppe sporet stammer fra.
Her er eksempler fra dyrespor i aktiviteten:

Fodspor: Stammer fra mågen, som er en svømmefugl. Bag-tåen sidder skævt og afsætter et utydeligt spor. Ses typisk i mudder. Sporets størrelse afhænger af mågens bestemmelse (Frandsen, s. 44).

Spor af ekskrementer: Stammer fra mågen, hejren, eller skarven. Tyndtflydende med kalk-indholdig masse (Frandsen, s. 89 & s. 110)

Ædespor: Igen højest sandsynligt en måge, da mågen har en særlig teknik, hvor de enten bruger næbbet til at åbne muslinger, eller lader muslingen falde mod et hårdt underlag, så muslingen revner (Frandsen, s. 64).

Spor af reder/huler: Her er mange muligheder åbne. Hullet er forholdsvis lille, så dyret som bruger hullet kan tilsvarende heller ikke være ret stor, Små fugle, eller biller, larver m.m. kan leve i træet. Større dyr som går i vinterdvale, vil ikke kunne komme ind i hullet og laver reden andre steder, f.eks. under jorden.

Næste net-periode:

Nogle af fuglende i biotopen er også vinterfugle, bl.a. ænder og måger. Derfor vil jeg stadig holde øje med deres færden i biotopen. Derudover vil jeg holde øje med om andre af vinterens fugle dukker op, såsom vandstær, isfugl og sjaggere (Naturstyrelsen, vinterens fugle).

Derudover kan søgning efter dyrespor være nemmere, i form af meget synlige fodspor, når sneen kommer og huller i sneen efter søgning af føde.

Derudover vil jeg lave en bestemmelse af vinterens blomster og planter.

-Litteratur

Alstrup, Vagn: Træer i farver, 2. udgave, 2. oplag, Politikens forlag 2000.

-Edlev, Lasse Thomas; Munksgaard: Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2. udgave, København 2008.

-Frandsen, Verner: Dyrespor i farver, Politikens forlag.
-http://nst.dk/naturoplevelser/naturen-netop-nu/vinter/vinterens-fugle

Dukkeopgave

Jeg er blevet stillet overfor en meget stor udfordring, nemlig at lave en dukke...

Jeg har valgt at arbejdet med dukken og processen med af fremstille dén, som udgangspunkt skal foregå i min fars værksted, da dette sted i høj grad er udstyret med værktøj, redskaber og materialer, som jeg har brug for i opgaven. Dette vil forhåbentlig medføre, at opgaven bliver overskuelig, inspirerende og nemmere for mig at løse (Froda & Ringsted, s. 35).

I 1930´erne blev faget "formning" en aktivitet i daginstitutioner og skoler. Formning betyder "at skabe frit"og hvor resultatet af det endelige produkt tidligere var det vigtigste, så ændrede opfattelsen sig i 1950´erne hvor det blev processen, dvs. oplevelser og erfaringer undervejs, som var det vigtige (Froda & Ringsted, s. 38).

Opgaven har stillet store krav til min kreativitet. Kreativitet evnen til skabende nytænkning og handling og opfattes som "den skabende fantasi", hvor fantasien defineres som det at kunne fremkalde indre billeder (Froda & Ringsted, s. 117).

Disse indre billeder er ikke nogle jeg automatisk får, når jeg går igang med en opgave som denne dukkeopgave og derfor er jeg i høj grad blevet inspireret af mine kolleger, medstuderende og andres opgaver, med billeddokumentation.

Målgruppen for en opgave som denne, som jeg fremadrettet vil kunne bruge i mit arbejde, er alderen 5-6 år. Her er centrale faktorer, tid og rum til leg og skabende og eksperimenterende aktiviteter. Derudover skal aldersgruppen mulighed for samvær med andre børn og voksne, men samtidig give børnene mulighed for selvbestemmelse og selvforvaltning (Froda & Ringsted, s. 268).

I daginstitutionen har vi forskellige former for værksteder. Til en opgave som denne vil jeg kunne bruge billedværkstedet, med male-teknikker til at male hoved, hals, hænder og fødder. Træværkstedet kan bruges til at save træstykker til kroppen. Børnene vil dermed erfare samleteknikker med søm, skruer og lim. Jeg vil desuden kunne bruge tekstilværkstedet til processen med dukketøj, hvor børnene arbejder med stof og udsmykning (Froda & Ringsted, s. 270).

Følgende vil jeg beskrive processen med at lave dukken, med de overvejelser jeg løbende har gjort mig, for at gøre processen spændende og inspirerende og for at kunne få muligheden for at eksperimentere med så mange materialer som muligt:

Hovedet

Jeg ville sikre mig at jeg fik lavet en stabil kerne, inde i hovedet. Derfor valgte jeg at lave en kerne af papmaché. Grunden var også at jeg ville forkorte tørretiden, ved at mindske brug af papir-massen. Til papmaché-kernen brugte jeg ganske almindelig tapetklister og avispapir. 

Jeg klippede små avispapirs-stykker ud og pustede en ballon op til lille størrelse. Jeg sørgede for at ballonen havde nogenlunde form som et hoved og ikke blev kuglerund...  

Jeg havde tapetklister, som var blandet i forvejen og gik derefter igang med at blande de små avispapirs-stykker sammen med tapet-klistret...

Jeg oplevede det som en stor udfordring at få det klistrede avis til at hænge fast på ballonen, men efter at have tilføjet mere klister, lykkedes det at få avis-stykkerne til at blive hængende...

Jeg satte ballonen fast til at begynde med, men jeg fandt hurtigt ud af, at processen var nemmere med ballonen i hånden. Mens jeg arbejdede, oplevede jeg en tilstand af flow, hvor min fulde fokus og koncentration var rettet mod opgaven, mens alt andet automatisk blev lukket ude...

Da papmaché-kernen var tør efter nogle dage, kunne jeg se at der var nogle folder i avispapiret rundt om ballonen, selvom jeg havde gjort mig umage med at klistre avis-stykkerne helt fast på ballonen men jeg skar folderne af med en hoppekniv, så overfladen af kernen blev forholdsvis glat...

Jeg var nu klar til at forme selve hovedet og til dette havde jeg skaffet papirmasse, tør tapetklister og og atamon til at blande i. Atamon brugte jeg for at forebygge råd i papirmassen. Atamon bruges desuden i madlavning til at sylte med.

Jeg begyndte at blande de forskellige ingredienser i og fandt hurtigt ud af at jeg skulle bruge en del vand, for at opnå den rigtige konsistens. Jeg fandt den rigtige konsistens ved at trykke hårdt på den store klump papirmasse og først da massen ikke mere begyndte at skille ad ved trykket, stoppede jeg med vandtilsætningen...

Jeg gik forsigtigt igang med at lave aftryk til øjne og næse og planen var egentlig at jeg ville lave en pigedukke, men jeg synes at øjnene tog mere form som mandeøjne pga. af dybe øjenhuler, så måske ender det som en mandedukke. Det tager jeg stilling til, når hovedet har fået den første omgang maling. Næsen er jeg rigtig godt tilfreds med og den brede næse, med den skarpe kant nederst, giver mig igen associationer til en mandedukke...

Jeg gik derefter igang med at lave ører og mund. Jeg valgte ikke at lave ørerne for store, da jeg forventer at håret på dukken vil dække dem. Jeg vil i stedet have mere fokus på at lave udtryk i øjnene og munden.

Jeg har brugt mine fingre og en lille halv-spids træ-genstand til at lave de forskellige detaljer på hovedet, især ved munden. Hagen var det sidste jeg lavede og jeg synes at jeg fik hagen fremhævet ved at presse bunden af hovedet opad og derved blev hagen mere markeret og tydelig.
Det endelige resultat af processen er vist på billedet nederst og en beskrivelse af hovedet, må være "en lidt skræmmende ældre mand", så hvad resultatet ender med, må tiden, inspirationen og fantasien afgøre. Under alle omstændigheder var det en spændende oplevelse at få mulighed for at udforske mine kreative evner...

Efter at have tørret en uges tid, for at være sikker på, at papirmassen på hovedet var helt tør, var det tid til at male hovedet 1.gang.

Overfladen på hovedet var meget glat, så jeg må konkludere, at konsistensen af papirmassen har været helt perfekt.

Jeg bruger Acryl-maling til dukken, da denne form for maling kan blandes med andre farver og fortyndes med vand og kan desuden bruges til mange forskellige overflader som træ, papir, pap, plast, gips og ler. Derudover er aldersgrænsen for brug af denne maling min. 3 år, så børn i børnehaver og aldersmæssigt opefter, kan bruge denne maling til kreative aktiviteter...

Jeg fandt dog hurtigt ud af at jeg må male i flere omgange, da hovedet ikke kan dækkes med den 1.gang maling.

Jeg har brugt en pensel med 3 cm. hoved til 1.gang maling og til maling af selve hovedet, men vil bruge en pensel med 1 cm. for at  male mere præcist, når jeg skal igang med de små detaljer som, øjne, mund osv...

 

Efter 5-6 timers tørring, gav jeg hovedet 2.gang maling. Jeg har stort set fået dækket hele papirmassen, men vil give dét 3.gang maling for en sikkerheds skyld, inden jeg begynder med de små detaljer...

Jeg har besluttet mig for at det bliver en mandedukke. Derfor vil jeg male kraftige øjenbryn.

Udover de kraftige øjenbryn til mandedukken, er det lykkes mig at at lave et hoved, med et forskrækket ansigtsudtryk. Dette ses ved den åbne mund og de stirrende øjne.

Kroppen

Til selve dukkekroppen fandt jeg et langt stykke træ med en bredde på 1½ cm.

Jeg savede træet i forskellig længder for at finde den rette størrelse til kroppen, i forhold til hovedet og pinden, som dukke skal sidde fast på.

Jeg satte et lille hængsel på i hver ende af træstykkerne, i stedet for ståltråd, for at få fleksibilitet i ledene. Derefter forbandt jeg de respektive træstykker med hinanden.

                                                                                                                                                                          Jeg havde dermed lavet det øverste af kroppen, med skuldre og arme.

Jeg borede derefter et hul i træstykket til skuldrene så jeg kunne få sat pinden fast til kroppen og hovedet.

Halsen var hurtig lavet og synes at jeg har fået lavet en stabil længde og bredde. Ikke for lang og ikke for kort, men stadig, så hagen er fremhævet.

Benene er lavet ved at save et lidt smallere stykke træ, end til skuldrene, for at benene ikke stikker ud over kroppen i bredden. Jeg har brugt en limpistol til at lime fundamentet i benene fast med, da denne form for lim er en effektiv, limfast og hurtig form for lim til de fleste materialer.

Hænder og fødder var noget af en udfordring. Størrelsesforholdet skulle passe til både hovedet og resten af kroppen og ligeledes skulle jeg sørge for at henholdsvis begge hænder og fødder havde samme størrelse. Derudover har jeg monteret et lille stykke træ fra hver hånd og hver fod, så disse kan forbindes til og blive et led fra arme og ben. 

Den største udfordring ved at lave hånden var at forme de enkelte fingre, uden at papirmassen skilte ad. Ved at bruge en skarp hobbykniv, lykkedes det mig at lave de enkelte fingre, uden at udrette større skade, men alligevel er jeg usikker på hvor stabile fingrene vil være, når papirmassen er tør. Jeg har derfor tænkt mig at bruge polyfilla til reparere fingrene, hvis dette bliver nødvendigt, da dette kan give en god fast stabilitet, efter hærdning.

Fødderne har jeg lavet til en støvle, hvor forbindelsesleddet uden problemer kunne sættes i. Her var udfordringen at lave begge støvler lige høje. Til dette brugte jeg et stykke træ på hver side af støvlen og en lineal til samtidig at presse papirmassen ned på den forreste del af støvlen. Derefter målte længde og højde med linealen, indtil de 2 støvler matchede hinanden. 

Efter tøring har jeg brugt en meget tynd klinge til at save og skille fingrene ad, for at de blev fremhævet. Derefter har jeg brugt sandpapir til at pudse kanter på fødderne og fjerne løse papirstykker fra hver enkelt finger. Dette skulle gøre delene nemmere at male.

Her er så dukken med hals, hænder og fødder monteret og malet. Jeg skal have lavet længere træstykker til benene.  Dette for at få det rigtige størrelses-forhold i afstanden mellem hænder og fødder, som i dette tilfælde er blevet til støvler. Nu mangler jeg at få sat hår på dukken og klædt dén på, så tøjet og håret passer til ansigts-udtrykket, kroppen osv. Jeg vælger at vente med håret indtil jeg har lavet tøj til dukken, da jeg tror at det er nemmere at vælge den rigtige frisure til ansigtet, sammen med tøjet

Ellers er jeg ganske godt tilfreds med det foreløbige resultat og sidst men ikke mindst har processen været en spændende udfordring, med de små detaljer som skulle passe sammen og eksperimenter med forskellige materialer. Dette er dog lykkedes via sparring med en kreativ person (min far), som gennem processen er kommet med input, idéer og feedback gennem opgaven.

Jeg har forlænget leddene på benene, så der nu er en naturlig afstand mellem hænder og fødder og påklædnings-fasen kan gå igang.

Inden påklædningen havde jeg skaffet "Plade-vat" som bl.a. bruges til pude-fyld. Dette vat har jeg limet på kroppen af dukken, for at give kroppen fylde indenunder tøjet.

Tøjet

Jeg har brugt de forskellige skabeloner på VNT-bloggen som inspiration til dukketøjet. Jeg har skaffet et hvidt lagen og efter at have klippet skabelonerne ud, tegnede jeg de forskellige skabeloner ovenpå lagenet. Derefter gik jeg igang med at klippe.

Nu har jeg forskellige tøjstykker, alt efter hvilken påklædning jeg bestemmer til min dukke.

Jeg har sat de forskellige tøjstykker sammen, inden syning, for at kunne forestille mig, indenfor hvilken figur dukken i sidste ende ville ende ud i.

Jeg har haft mulighed for at stifte bekendskab med en symaskine i forbindelse med påklædningen (tekstil teknik 1). Umiddelbart var dette en lidt for stor udfordring ift. mine finmotoriske evner, så bukserne fik ikke den ønskede kvalitet i sy-processen. Men koncentrationen fejlede ingenting.

Jeg valgte på baggrund af ovenstående erfaring at sy resten af tøjet i hånden (tekstil teknik 2). Igen en finmotorisk udfordring, men meget nemmere at håndtere, da jeg gennem hele processen var i stand til at kontrollere nålen og sytråden, opstramning, knuder m.m.

Igen dyb koncentration og med en fordybelse som gjorde at jeg lukkede alt andet ude.

Bukserne blev færdigsyet og efter omstændighederne sad de ok efter en opsmøgning af buksebenet, som jeg senere vil korte af, så det passer i størrelsen.

Her er dukken så, med det færdigsyede tøj på. Jeg er rimelig tilfreds med resultatet, efter ændringen med at sy resten i hånden. Størrelsen af tøjet er passende, efter at have klippet lidt af ærmerne og bukserne.

Bestemmelsen af dukken ift. temaet er, at min dukke er kampsports-relateret. Dukketøjet giver mig associationer til en ældre mand indenfor kampsport, som med sit ansigtsudtryk forsøger at skræmme modstanderen, eller omvendt viser forskrækkelse.

Jeg vælger at give dukken en frisure, hvor håret, lavet af sort kortklippet garn vil blive påsat i midten af hovedet, som en bred hanekam.

Dette er den endelige frisure. 

Jeg har strikket et sort bælte til dukken (tekstil teknik 3), som skal sidde udenpå dukke-dragten.

Endnu en finmotorisk udfordring. Jeg valgte at strikke bæltet med forholdsvis tyndt bomuldgarn og med 3 masker, for at få størrelsen på bæltet til at passe med kroppen og dukke-dragten.

Her så min færdige dukke...

Mange timers arbejde er lagt bag mig og ikke mindst en meget lang proces, hvor de mindste detaljer er blevet vendt og drejet, for af få det bedst mulige resultat, med de kompetencer jeg nu engang har indenfor håndarbejde. Jeg har klippet og arbejdet med papmaché. Jeg har blandet forskellige ingredienser og materialer sammen. Jeg har malet, savet, boret, skåret, skruet, formet, pudset, limet, tegnet, syet og strikket, for at få de enkelte dele af dukken til at passe sammen. Det har som tidligere nævnt været en kæmpe udfordring, men jeg har alligevel oplevet, at jeg er blevet grebet af hele processen i løbet af fremstilling af dukken.

Jeg er meget tilfreds med det endelige resultat og arbejdet med dukken har givet mig mod på, at eksperimentere yderligere i fremtiden indenfor forskellige tekstile teknikker og andet håndværk.

Litteraturliste:

Froda Jesper & Ringsted Susanne: Plant et værksted, 3. udgave, 1. oplag, Hans Reitzels forlag.

Inspiration fra VNT-bloggen, med billeder, fremgangsmåder m.m.

Derudover sparring med familie, venner osv.