Biotop 6-opgaven

Naturfænomener

Det er af stor betydning, at jeg har kendskab til hvad naturfænomener er og hvordan jeg kan føre det ind i en pædagogisk praksis. Derudover skal jeg vide, hvad børnene er optaget af, for at kunne stille spørgsmål, som fører udforskningen videre (Elfstrøm, s.52, 2012). Spørgsmålene skal stilles med forbehold for at børnene har tid og rum til at gøre deres undersøgelser færdige og vil samtidig give mig mulighed for at dokumentere (Elfstrøm, s.54, 2012). Spørgsmålene kan desuden stilles som åbne eller lukkede spørgsmål, hvor der åbne spørgsmål findes flere korrekte svar, mens der i det lukkede spørgsmål kun findes et rigtig/forkert svar (Elfstrøm, s.66, 2012). 

Ved at børnene får mulighed for at lave deres egne undersøgelser og jeg som pædagog iagttager og stiller spørgsmål, giver jeg mulighed for dialoger børnene imellem og med pædagogen. Disse dialoger kan medføre en viden om hvad børnene er optagede og en viden om, hvordan børnene samarbejder om en opgave (Elfstrøm, s.52, 2012).

Jeg kan med fordel tage udgangspunkt i børnenes spørgsmål om naturfænomener og derved lade sin egen planlægning stå i baggrunden (Elfstrøm, s.50, 2012). Dette vil medføre, at børnene finder projektet meningsfuldt. Jeg skal sikre mig at brugerne har adgang til materialer og skabe et frit miljø, som inspirerer til videre udforskning. Materialerne kan påvirke børnene til at udforske andre ting end det planlagte og de får mulighed for at mærke hvad materialet gør ved dem. Materialerne skal desuden kunne more, overraske og forundre børnene (Elfstrøm, s.71, 2012).

Børnene kan tage kameraer med ud i naturen, hvor eksempelvis blitzen på kameraet kan medføre børnenes undersøgelse om lysets refleksion i forskellige overflader (Elfstrøm, s.58, 2012). Derudover kan børnene medbringe en ipad, som kan bruges til søgning på internettet, som svar på spørgsmål, som pædagogen eller de andre børn ikke har svar på. Denne viden kan desuden medføre yderligere undersøgelser ud fra den viden som internettet kan give. En smart-phone med indbygget forstørrelsesglas kan desuden være nyttig ved at børnene kan tage forstørrede billeder og dermed skabe viden og interesse, som ikke umiddelbart kan fange.

Insekt Hotel
Jeg har valgt at besøge et insekt hotel, som ligger i parken, hvor min biotop befinder sig.
I et pædagogisk forløb kan stedet bruges til at undersøge levesteder for insekter og mindre dyr og derved øge børnenes viden om dyrelivet i naturen.
Mange insekter har brug for et fugtigt miljø og bor naturligt nede i jorden, under sten, blade og i fugtige rådne træer og derfor kan vi i institutionen lave et rodet hjørne med med stenbunker, kævler af brænde, murbrokker, blade og kviste. Dette kan øge dyrelivet i institutionen.

Sten, tagsten og murbrokker, hvor f.eks. bænkebidere, humle- jord- og murbier nyder den kølige og fugtige skygge.

Tagsten

Murbrokker

Brændestakke af grene og kviste med mange og forskellige former for hulrum, hvor bla. mariehønen befinder sig. Disse steder bruges desuden som skjule- og levesteder for lidt større dyr som fugle, pindsvin og mindre pattedyr. Muligheden for føde er tilstede disse steder. I bunden af disse stakke lever også de samme dyr som findes i skovbunden længere nede på siden.

Trækævler med hulrum

Træflis

Skovbunden er et fugtigt sted, da det ofte ligger i skygge af skovens træer. Her trives insekter som tusindben, biller og skolopendere, men også tudser, mus og pindsvin skjuler sig og søger føde her. Føden består af snegle, orme, biller og andre smådyr, som også lever disse steder.

Lys-Skygge

Et naturfænomen kan være forholdet mellem lys og skygge. Vi vil i det her forløb her have fokus på den skygge som solen medbringer i forskellige sammenhænge. 

Nedenstående 2 billeder viser forskellen mellem en skarp og en blød overgang (http://imv.au.dk/~pba/Homepagematerial/MMproduktionmateriale/kolstrup/3_Lys.pdf, s.3). Overgangen fra lys til skygge kan føles meget voldsom på det første billede, mens den bløde overgang på billede 2 føles mere behageligt. Denne undersøgelse kan i børnenes perspektiv give anledning til at tage billeder af forskellige overgange, hvor børnenes opfattelse af kontrasten kan give anledning til yderligere undersøgelser fra børn og voksne. Har fotografens afstand betydning for overgangen? Har underlaget betydning, eller er det motivets udformning som skaber overgangen?

Hvis vi tager billeder af vores egen skygge, kan denne skygge bruges som stemningsbilleder og som fortælleelement (http://imv.au.dk/~pba/Homepagematerial/MMproduktionmateriale/kolstrup/3_Lys.pdf, s.5).

Dette kan give anledning til yderligere undersøgelser om skygger for børnene ved at introducere dem for film, tegneserier og computerspil, hvor skyggen skaber disse billeder og fortællinger.

Nedenstående billede giver børnene mulighed for at bruge fantasien og de associationer som skyggerne giver. Vi har her taget billede af en genstand, som ved første øjekast forestiller et firkantet ansigt, som er hængt op. Hvad stammer billedet fra??? Billedet nedenunder viser svaret.

Budene var mange, men svaret var pedalen fra en cykel. Dette skyggebillede giver mulighed for at lægge mærke til de små detaljer på cyklen og kan give mulighed for dialoger om former, linjer, buer osv., da billedet virker til om at have en skarp overgang fra lys til skygge og derved fremhæver cyklens opbygning.

Forløbet med insekthotellet kan bruges som inspiration til indretning af legepladsen og kan derved blive til et projekt, hvor pædagoger og børn i fællesskab kan lave daglige undersøgelser og iagttagelser året rundt (Heldt og Nielsen, s. 10)

Institutionen kan desuden indrettes med et lys- og skyggerum indendørs, hvor materialer som lommelygter, spejle osv. kan være med til at børnene selv går igang med at udforske lyset og skyggen og lave forsøg med materialerne (Elfstrøm, s.74, 2012).

Litteratur

-Elfström, Ingela et al. (2012). Udforskende naturvidenskabeligt arbejde. I: Børn og naturvidenskab, s. 50-79.

-Insekt Hotel: Dina Ingerslev Heldt og Lene Nielsen

http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-257463-dt-content-rid-44738_1/xid-44738_1.

-Lys og Skygge: 
http://imv.au.dk/~pba/Homepagematerial/MMproduktionmateriale/kolstrup/3_Lys.pdf

Kirke 

Jeg havde til opgave at fremstille et produkt af ler, med en skulpturel værdi.
Jeg var klar over at jeg måtte sætte det meste af en dag af til projektet, da denne form for kreativitet ikke føltes som min stærke side og jeg derved havde både tid og rum til processen.
På studieindkald var jeg blevet inspireret af et ler-hus, som ved første øjekast syntes overskueligt at lave, da jeg kunne undgå at skulle forme  de forskellige elementer, men i stedet kunne nøjes med at koncentrere mig om måling af længde og og tykkelse.
Jeg har dog i stedet valgt at lave en kirke for at udfordre mig selv i at få det til at ligne "noget", som derfor er sammensat af 3 forskellige størrelser bygninger, som til sidst er sat sammen
Opbygningen af kirken skulle laves af forskellige størrelser ler-firkanter, med sider og tag, men uden bund. Derudover skulle det have en vis tykkelse for at kunne holde til både at blive sat sammen, men også for at jeg løbende kunne justere de forskellige plader i løbet af processen, uden at ødelægge de forskellige plader.
Så var det bare om at komme igang!!!

Mine forældres spisebord blev valgt til formålet for at sikre mig at jeg havde masser af plads, både til redskaberne og til udformningen af kirken. Derudover ville jeg have adgang til alle de redskaber jeg skulle bruge. 

Til opgaven skulle jeg bruge pladeteknikken og til dette havde jeg havde skaffet en kagerulle og 2 træstykker i en god og samme tykkelse, så jeg sikrede mig en jævn og ensartet plade.

Efter en god gang æltning, som skulle forhindre lufthuller i leret, for at undgå lerets sprængning ved brændingen, kunne jeg begynde at rulle leret ud, hvor siderne på kagerullen til sidst hvilede på de 2 træstykker i hver side.

Jeg kunne derefter begynde at måle de forskellige plader ud. Dette brugte jeg en lineal og en skarp hobbykniv til, for at få kanterne til at blive så lige som muligt.

Et par af pladerne krævede dog at blive rettet lidt til.

For at kunne samle pladerne vinkelret på hinanden, kradsede jeg kanterne op med en gaffel.

Jeg blandede slikker (ler og vand) i en konsistens ala creme fraice og i en god portion, da en del plader skulle samles.

Jeg smurte slikker langs hele kanten, glattede det ud og satte kanterne sammen. Derefter kom jeg slikker på samlingen, for at lukke samlingen til.

Den første af 3 bygninger samlet af 4 ens plader og syntes selv at jeg havde formået at få målene og tykkelsen til at passe sammen. Her en den højeste, som skulle være fundamentet i kirken.

Jeg gik derefter igang med at lave de 2 tilbygninger i forskellige størrelser. Dette pga. at jeg som ordensmenneske er stor tilhænger af symmetri og derfor ville udfordre mig selv ved at lave noget usymmetrisk med 3 forskellige størrelser. Det nemme havde været 3 ens bygninger, men ville i stedet udfordre mig selv og prøve noget nyt.

Jeg ville lave påsætte tagene med nedadgående hældning og i forskellige retninger, for igen at give kirken det usymmetriske look. Jeg målte derfor fra toppen i den ene ende og 1 cm. ned i den anden ende, for at få hældningen til at passe i begge sider.

For at få en lige kant og overflade at lægge taget på, fik jeg hjælp af min far, som holdt 2 træstykker ud for linjerne som jeg have målt op. Derefter kunne jeg bruge ståltråd til at skære til med, hvor jeg sørgede for at ståltråden hvilede på overfladen af træstykkerne. Overfladerne blev lige og næste projekt i processen kunne begynde.

Jeg målte tagpladerne op og kradsede igen med en gaffel, der hvor pladerne skulle hvile ovenpå bygningerne.

Med en god portion slikker fik jeg sat taget på og syntes selv at den nedadgående hældning på tagene gav kirken et visuelt tydeligere indtryk af at forestille en kirke og ikke bare et almindeligt hus.

Her er kirken set forfra, inden døre og vinduer skulle laves.

Kirken set bagfra.

Jeg brugte en meget tynd nål til at lave døre og vinduer

Derefter kunne jeg med en hobbykniv forsigtigt tage indmaden ud, uden at ødelægge pladerne.

Dørene lavet. Nu igang med vinduer.

På bagsiden lavede jeg et lille vindue i toppen.

 

Her er så den færdigformede kirke.

Så har kirken stået til tørre i lidt over 2 uger og ved stuetemperatur, for at give dén en jævn og rolig måde at tørre på.

Jeg er meget tilfreds med resultatet efter tørringen. De samlede bygninger og tagene sidder godt fast uden revner.

Døre og vinduer har holdt sine form fra før tørringen og kirken står tungt og stabilt, kan løftes med, vendes og drejes uden at gå i stykker.

Taget til venstre er mere ru end de 2 andre, så måske er denne klat ler ikke æltet grundigt nok??

Bagenden af kirken.

Kirken set fra bunden. Her ses den tydelige opdeling af de 3 bygninger i kirken. Samlingerne mellem de respektive sider ag bygningerne. Derudover er jeg meget tilfreds med tykkelsen at af ler-pladerne, som jeg har har brugt i fremstillingen.

Jeg vælger at brænde ler-tingene på indkald d. 10.-11. April, da jeg ikke vil risikere at især kirken, som jeg er ret stolt af at have lavet, går i stykker inden fremvisningen.

Kakkel

.

Jeg har valgt at lave en kakkel med et tiger-motiv. Til dette har jeg skaffet forskellige redskaber, på billedet nedenunder.

Først har jeg æltet ler-klumpen grundigt, for at undgå lufthuller og undgå at kaklen springer ved brænding.

Jeg har rullet leret fladt med en kagerulle og mellem 2 stykker træ i samme størrelse for at få en jævn overflade.

Vand og ler blandet sammen til slikker.

Overskydende ler som er skåret fra.

Jeg har skåret kaklen ud med en hoppekniv og målt med en lineal, for at få kanten så jævn som muligt og for at siderne har samme længde.

Da jeg ikke har evnerne til at lave et tiger-motiv i leret, ud fra fri fantasi, har jeg klippet et tiger-motiv ud og lagt ovenpå leret, som jeg kan tegne efter.

En spids genstand blev brugt til omridset.

Jeg har skrabet et lille lag af leret rundt om tigeren, så motivet bliver synligt.

For at undgå ujævnheder i siderne, mens jeg skrabede, sørgede jeg for at træstykkerne stabiliserede.

Omridset af tigeren er færdigt, men leret udenom har en ujævn overflade, som jeg vil forsøge at glatte ud.

Jeg penslede den ujævne overflade med "slikker", en blanding af vand og ler, med en konsistens som f.eks. creme fraice. Dette gav en blankere overflade, ved at trække ned i leret.

Jeg har brugt en sy-nål til at lave tigerens mønster.

Den færdige kakkel, som er klar til brænding. Kaklen bliver stillet til tørre i et tørrerum, ca. en uges tid.

Kaklen er desværre flækket under tørringen og flækkede yderligere under transporten til seminariet d. 27.Februar. Dette har medført spørgsmål som:

Var kaklen for tynd?

Er leret æltet grundigt nok, så lufthullerne i leret er undgået?

Er tørringen sket for hurtigt i tørrerummet?