Biotop 4 Opgave

Biotop 4 Opgave

Jeg har valgt 3 forskellige aktiviteter, ud fra en henholdsvis æstetisk, motorisk/sundhedsmæssige og en økologisk vinkel.

Pædagogiske/didaktiske overvejelser:

Forudsætningerne for at kunne lave de enkelte aktiviteter er muliggjort ved at der i biotopen både er skov, sti og vand. I mit valg af aktiviteter har jeg taget hensyn til årstiden (vinter), med nedfaldne og forskellige farver blade. Jeg har udnyttet biotopens beliggenhed og mulighederne deri, for at kunne lave bevægelses-aktiviteter og sidst men ikke mindst har jeg undersøgt biotopens dyreliv, for at have muligheden for at finde dyrespor (Edlev, s. 161, 2008).

Aktiviteter:

1. Aktivitet. Æstetisk: Udnyttelse materialer i biotopen ved at samle forskellige blade og laminere dem, så de får et æstetisk smukt udtryk og give muligheder for udstilling, eller ophængning af bladene, med bestemmelse.

Mål:

Deltagerne får mulighed for at udfolde sig kreativt og styrke deres visuelle og fin-motoriske kompetencer, ved at bruge natur-materialerne (blade) kreativt og derved kunne bruge naturens materialer på alternative måder.

Beskrivelse af aktiviteten
Jeg tog ned i biotopen og samlede blade i forskellige størrelser, farver og former. Årstiden gjorde at bladene var våde, så derfor har de ligget til tørre og i pres mellem bøger, for nemmere at kunne laminere dem, ved at bladene undgår at krympe sammen.

Jeg lånte en laminerings-maskine på arbejde og grunden til at jeg ville laminere bladene var, at bladene kan arbejdes med uden at blive ødelagte. De får desuden et meget klart og tydeligt skinnende udséende, når processen er færdig. Det er vigtigt at bladene bliver lagt flade ind i laminerings-lommen, inden lommen puttes ind i maskinen og at lommen bliver ført forsigtigt ind i maskinen, så materialet ikke krøller.

Efter lamineringen gik jeg igang med at klippe de enkelte blade ud. Dette foregik i et meget behersket tempo, så jeg sikrede mig at bladet havde samme form efter ud-klipningen, som inden lamineringen og derved blev visuelt tydeligere ved senere brug.

Som det ses, er det lykkes mig at klippe bladene således at lamineringen går et par millimeter udover bladet, så formen på bladet bevares.

Det færdige resultat og muligheden for brug af de laminerede blade kan begynde.

Ved at holde bladene op mod vinduet, kunne jeg tydeliggøre bladenes farver, med linjer, spidser, kanter m.m.

Bladbestemmelse af enkelte blade:

Eg: 8-12 cm. lange, Variabel bladindskæring (Alstrup, s. 160, 2000).

Bøg: 10 cm. lange, 6 cm. brede, æg-formede, tilspidset med bølget rand, 9 sidenerver (Alstrup, s. 152, 2000).

Pil: 12 cm. lange, tilspidsede, fint takkede (Alstrup, s. 292, 2000).

2. Aktivitet. Motorisk/Sundheds-mæssigt: Udnyttelse af terrænet til at lave forskellige bevægelses-aktiviteter, med baggrund i de

muligheder, som er i biotopen.

Forhindringsløb: Løb gennem skovbunden, mellem træerne.

Vandstafet: Alle skal på skift fylde vand i et syltetøjs-glas efter løb på en lille distance. Hvor meget vand er der tilbage, når alle er igennem?

Dyre-søgning: Hvem finder flest dyr?

Mål:

Deltagerne får mulighed for at styrke de grov-motoriske kompetencer ved at skulle bevæge sig rundt i terræn, hvor mulighederne for bevægelse kan være skiftende med åbent og lukket terræn. Deltagernes indlærings-evne, hukommelse og psykiske velvære styrkes ved motion (Edlev, s. 120, 2008). Derudover får de mulighed for at tilegne sig viden om, hvilke dyr, som lever i naturen, specifikt i parken, hvor biotopen ligger.

Beskrivelse af aktiviteten:
Biotopen har både skov, sti og vand og til denne  bevægelses-aktivitet vil jeg dele deltagerne op i hold og bruge de 3 muligheder i aktiviteten, som billedet viser.

Deltagerne løber skiftevis gennem skovområdet, fra den ene ende til den anden, hvor forskellige forhindringer venter, såsom buske, træer og grene, som skal forceres. Forhindrings-banen er godt og vel 50 meter lang og giver mulighed for at styrke grov-motorikken, ved at smidigheden, balancen, muskler osv. styrkes, med forskellige retnings-skift, ben-løft osv. (Edlev, s. 122, 2008) Derudover får deltagerne pulsen op, hvilket kan styrke deltagernes sundhed og sygeligheden nedsættes.

Som vist på billedet nedenunder er forhindrings-banen en udfordring at komme igennem.

Efter forhindrings-banen skal deltagerne løbe stafet, ved at stille sig for enden af stien og på skift med et syltetøjs-glas i hånden løbe hen til vandkanten, som ligger godt og vel 20 meter fremme, til venstre på billedet nedenunder. Her skal fyldes vand i syltetøjs-glasset, helt op til kanten og derefter tilbage til start i højt løbetempo. Udfordringen er, ikke at spilde vandet på vej tilbage til start. Dette var af egen erfaring noget af en udfordring.

Til sidst skal deltagerne bevæge sig rundt i biotopen, hvor de har et vist antal minutter til at finde dyr i. Efterfølgende mødes deltagerne og sammenligner de fundne dyr og antallet af dyr. Deltagerne får på denne måde masser af motion med høj intensitet og derudover viden om dyr og færdigheder i at finde steder som dyrene lever.

3. Aktivitet. Økologisk: Finde og lave bestemmelse af dyrespor.

Mål:

Sanserne bliver stimuleret ved at skulle lede efter tegn på dyreliv og derudover bliver deltagernes viden om specifikke dyr skærpet, da sporsamling kan dreje sig om både fodspor, ekskrementer, huler, reder, æde-spor osv. (Frandsen, s. 8)

Beskrivelse af aktiviteten:
Deltagerne deles igen op i hold og skal nu bevæge sig rundt i biotopen, mens opmærksomheden og sanserne skærpes i søgning efter dyrespor. Bestemmelse af specifikke dyr kan være vanskelige uden ekspertens viden om dyr, men aktiviteten kan forenkles ved at have fokus på hvilken dyregruppe sporet stammer fra.
Her er eksempler fra dyrespor i aktiviteten:

Fodspor: Stammer fra mågen, som er en svømmefugl. Bag-tåen sidder skævt og afsætter et utydeligt spor. Ses typisk i mudder. Sporets størrelse afhænger af mågens bestemmelse (Frandsen, s. 44).

Spor af ekskrementer: Stammer fra mågen, hejren, eller skarven. Tyndtflydende med kalk-indholdig masse (Frandsen, s. 89 & s. 110)

Ædespor: Igen højest sandsynligt en måge, da mågen har en særlig teknik, hvor de enten bruger næbbet til at åbne muslinger, eller lader muslingen falde mod et hårdt underlag, så muslingen revner (Frandsen, s. 64).

Spor af reder/huler: Her er mange muligheder åbne. Hullet er forholdsvis lille, så dyret som bruger hullet kan tilsvarende heller ikke være ret stor, Små fugle, eller biller, larver m.m. kan leve i træet. Større dyr som går i vinterdvale, vil ikke kunne komme ind i hullet og laver reden andre steder, f.eks. under jorden.

Næste net-periode:

Nogle af fuglende i biotopen er også vinterfugle, bl.a. ænder og måger. Derfor vil jeg stadig holde øje med deres færden i biotopen. Derudover vil jeg holde øje med om andre af vinterens fugle dukker op, såsom vandstær, isfugl og sjaggere (Naturstyrelsen, vinterens fugle).

Derudover kan søgning efter dyrespor være nemmere, i form af meget synlige fodspor, når sneen kommer og huller i sneen efter søgning af føde.

Derudover vil jeg lave en bestemmelse af vinterens blomster og planter.

-Litteratur

Alstrup, Vagn: Træer i farver, 2. udgave, 2. oplag, Politikens forlag 2000.

-Edlev, Lasse Thomas; Munksgaard: Natur og miljø i pædagogisk arbejde, 2. udgave, København 2008.

-Frandsen, Verner: Dyrespor i farver, Politikens forlag.
-http://nst.dk/naturoplevelser/naturen-netop-nu/vinter/vinterens-fugle