Fyrfadslysestage
Som både en skulpturel ting, men også funktionel har jeg valgt at lave en lysestage til fyrfadslys. Jeg brugte pladeteknikken til at rulle bunden ud med. Derefter satte jeg et glas ned over det færdigrullede ler.
Bunden blev vidst meget pæn rund.
Til denne opgave skulle jeg også bruge pølseteknikken, hvor jeg rullede en pølse i ca. samme tykkelse hele vejen hen. Den fik et lille tryk, så formen var mere oval end rund. Pølsen blev dog længere end hændernes bredde, men ville sikre mig at pølsen blev lang nok til at kunne når hele vejen rundt om kanten at bunden, som jeg havde planlagt.
Jeg kradsede kanten af bunden og på den ene side af pølsen og påsmurte slikker efter samme princip som i beskrevet i opgaven med kirken. Dette gøres for at fjerne luftbobler i leret, så dette ikke ikke sprænger ved brændingen.

Jeg kunne derefter sætte pølsen fast rundt om kanten og ovenpå bunden. Pølsen var lidt for lang, så jeg skar dén til med en hobbykniv og forbandt de 2 ender med slikker-princippet.
Igen påsat slikker for at samle de 2 dele, pølsen og bunden.
Derefter rullede jeg endnu en pølse og lagde oven på den første, med samling ved ovenstående måde.
Lysestagen skulle efter planen udvide sin radius jo højere den blev, så jeg måtte rulle længere og længere pølser. Dette var en udfordring, ift. at pølsen skulle have samme tykkelse hele vejen rundt.
5 pølser er lagt ovenpå bunden og den færdige lysestage er klar til brænding. Selvom opgaven ikke var så omfangsrig som kirkeopgaven, var det alligevel en meget større udfordring at lave denne her. Både ift. at få målt de rigtige størrelser i pølserne og sat dem ovenpå hinanden, hvor den øverste pølse skulle ligge halvvejs ud over kanten på den lige under. Dette for at lysestagen skulle blive bredere jo højere den blev.
Lysestagen blev ikke helt lige hele vejen rundt i formen, men tanken om udseendet af lysestagen med den udvidede størrelse i højden er lykkedes efter planen.
Fyrfads-lysestagen har stået til tørre i lidt over 2 uger ved stuetemperatur og ser umiddelbart ud til at være sårbar ift. brænding. Den har en del små hak, både i bunden opad siden og mellem de forskellige lag af ler-pølser, som siden er lavet af, men kan som den ser ud på nuværende tidspunkt, bruges til formålet som lysestage, indeholdende et fyrfadslys.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar