Mejeriprodukt

Tykmælk

Jeg har i denne opgave valgt at lave tykmælk.

Tykmælk dannes ved at mælk skal stå i stuetemperatur og derved bliver mælkens sukker omdannet til mælkesyre, som gør mælken sur. Mælkens sukker kaldes "Laktose".

Hvis mælken bliver tilstrækkeligt sur, bliver dén til en tyk konsistens og dette har givet dén navnet "Tykmælk".

Processen indeholder en meget nøjagtig temperaturmåling, omrøring og ventetid.

Opgaven kræver desuden finesse og tålmodighed, for at opnå det ønskede resultat

Som forberedelse til opgaven havde jeg indkøbt sødmælk og kærnemælk, som er ingredienserne i processen i at fremstille hjemmelavet tykmælk.
Mælkesyrebakterierne som findes i kærnemælk, findes også i tykmælk, så derfor er kærnemælken særdeles velegnet som tilsætning til sødmælken.

Materialerne bestod af en gryde, grydeske, litermål, termometer, en skål, ske og en tallerken. Derudover skull jeg gøre brug af mit køleskab, som afslutning i processen

Jeg startede med at hælde ½ L.sødmælk op i litermålet

Derefter skulle sødmælken hældes op i gryden

Under omrøring skulle sødmælken varmes op ved svag varme, så derfor stillede jeg skiven på "2".

Omrøring, mens jeg ventede på at temperatur-stigning.

Til at sørge for den rette temperatur til Sødmælken havde jeg lånt et termometer på mit arbejde, som vi bruger til at måle, om den varme mad har den rette temperatur ift. hygiejne.

Det var så lidt af en udfordring at ramme 21 grader, som opskriften foreskrev, mens jeg samtidig skulle nå at billed-dokumentere opvarmningens resultat og gøre flere ting på samme tid. Jeg var dog meget tæt på...
De mælkesyrebakterier som anvendes i tykmælk, trives bedst ved mellem 15 og 30 grader. De 21 grader ligger dermed næsten midt imellem.

Da sødmælken havde nået den rette temperatur hældte jeg dén over i en skål.

Herefter skulle tilsættes 1 spsk. kærnemælk. Igen en udfordring ift. dokumentation og flere ting på samme tid...

Jeg var spændt på blandings-konsistensen efter at have tilsat kærmemælken, da denne form for mælk, har en noget tykkere konsistens.

Efter at have blandet de 2 ingredienser sammen, lavede jeg en lille omrøring og kunne med det samme se, at konsistense ændrede sig og blev tykkere.

Skålen med den blandede sød- og kærnemælk skal nu stå til næste dag, ved stuetemperatur 20-22 grader. I min stue er der ca. 20 grader, så denne del af processen skulle køre gnidningsfrit.

Tykmælken har nu stået i stuetemperatur i ca. 24 timer. De 2 mælkeprodukter sødmælk og kærnemælk er nu blevet så sure at proteinerne deri ikke længere er i opløsning og disse udfældes, dvs. at mælken "sætter" sig, bliver tyktflydende.

Her ses tydeligt, hvordan mælken har "sat" sig og tykmælken i skålen har fået en blank overflade.
Jeg vil nu sætte tykmælken i køleskabet i endnu 24 timer, da tykmælken smager bedst når den er kold.

Endnu 24 timer er gået og tykmælken er blevet kold, samt fået en konsistens stort set ligesom dén tykmælk vi køber i forretningerne, dog indeholdende lidt klumper.
Smagen har den samme surhed som det mejeri-producerede tykmælk.
Ovenpå tykmælken kan bruges skiver af frisk frugt, müsli, rugbrødstykker, sukker osv.
Børn i stort set alle aldre kan være med til processen med tilsætning af ingredienser og omrøring, dog kræver temperaturmålingen voksenstøtte, så tykmælken tages af kogepladen ved den rette temperatur.

Litteratur

-http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-275780-dt-content-rid-118518_1/courses/PNVNT/Maelkeprodukter-opskrifter.pdf

-http://www.hjemmeriet.dk/uploads/dokumenter/OmYoghurt.pdf