Styresnor

Styresnor

Styresnoren har jeg sat fast i yderst i hvert hjørne lige ved forhjulene. Jo længere fremme og jo yderligt, jo bedre kan jeg styre sæbekassebilen.

For at snoren ikke rykker sig af, har jeg sat små beslag i enden af snoren, men alligevel så store, at snoren sidder fast og bliver siddende når jeg rykker i dén.


Her ses hvordan jeg har sat det hele fast.

Da jeg skulle afprøve styresnoren erfarede jeg at hjulene gik lidt stramt, når jeg rykkede fra side til side. Derfor satte jeg et lille kugleleje mellem de 2 stykker træ i midten af og mellem de 2 træstykker, for at få modstanden mindsket ved bevægelse.

Jeg satte 2 gummidutter på, da jeg oplevede at forhjulene gik mod fodstøtten, hvor snoren ligger på, som vist på billedet.

Jeg måtte desuden save et lille stykke af hjørnerne på det forreste af fodstøtten i hver side

Styresnoren er påsat og afprøvet. Det virker...

Skrog til sæbekassebil

Skroget

Jeg er gået igang med at samle skroget til sæbekassebilen i mit udfordrings-projekt.

Træstykkerne, som jeg har savet i forkellige mål er taget med ud i mine forældres garage, hvor processen kunne begynde.

Inspiration: www.skoven-i-skolen.dk/content/byg-en-sæbekassebil

Jeg startede med at bore huller i det lille træstykke (tværstykke), som skal sidde fast på lange træstykke (vangen) som går hele vejen gennem sæbekassebilen. Vangen er 130 cm. lang og tværstykket til at styre med er 40 cm. langt. Det lille tværstykke skulle sættes på vangen 15 cm fra forenden.

Derefter borede jeg et hul i vangen, 15 cm. fra forenden, så målene passede i ft til inspirationstegningen.

Til at sætte de 2 træstykker sammen med har jeg brugt en bræddebolt, spændeskiver og en selv-låsende møtrik.

Bræddebolten satte jeg i hullet i vangen.

Derefter en spændeskive.

Det lille tværstykke blev sat ovenpå spændeskiven.

Endnu en spændeskive blev sat på.

Som afslutning satte jeg den selv-låsende møtrik på.

Jeg har spændt den selv-låsende møtrik på, så tværstykket stadig kan rykkes fra side tide til side. Meningen er at jeg skal kunne bruge en styresnor, som jeg sætter fast på tværstykket og derved kan bruge snoren til at styre med fra side til side, når sæbekassebilen kører.

Første del af samlings-processen overstået.

Jeg har lagt 2 tværbrædder under bunden af bilen, for at kunne skrue vangen fast. Derudover skal sidde 2 korte træstykker, 1 på hver side af vangen. Disse træstykker er 40 cm. lange. Endeligt har jeg savet 2 sidestykker, hver 90 cm. lange.

Her bliver vangen og de 2 korte træstykker skruet fast med en skruemaskine.

Sidestykkerne blev skruet fast og inden dette har jeg boret et lille hul der hvor skruerne skulle sidde, for at skruen kunne få ordenlig fast i træet.

Jeg har brugt en del skruer i hvert enkelt træstykke for at sikre mig at bunden af bilen bliver stabil og sidder godt fast i de 2 tværgående træstykker under bilen. Billedet viser hvor de 2 træstykker ligger under bunden. Det bagerste stykke 10 cm. fra bagenden. Det forreste stykke flugter med forenden af de 2 træstykker på hver side af vangen.

Fodstøtten blev som det sidste i denne proces skruet fast, så den flugtede med det forreste af de 2 sidestykker. Igen borede jeg et lille hul for at kunne sætte skruerne ordenlig fast fra begyndelsen.

Bunden af sæbekassebilen er nu færdiglavet

Her ses hvordan de 2 tværgående træstykker som stabiliserer hele bunden. Da dette jo er et udfordringsprojekt, blev jeg selvfølgelig udfordret fra begyndelsen.

De 2 tværgående træstykker havde jeg ikke målt rigtigt op og de kunne derfor ikke nå hele vejen på tværs, så de 2 sidestykker kunne sættes ordenlig fast. derfor måtte jeg finde 2 nye træstykker og måle disse stykker op, så de flugtede med kanten af sidestykkerne.

Jeg var så heldig at min far lå inde med forskellige træstykker i forskellige størrelser, så jeg fandt 2 stykker, dog lidt smallere, som jeg kunne bruge. Billedet viser at de 2 træstykker ikke var ligeså brede, men det vigtige var at de kunne nå hele vejen på tværs af bunden.

Jeg er nu klar til at påsætte hjulene og styresnor...

Mejeriprodukt

Tykmælk

Jeg har i denne opgave valgt at lave tykmælk.

Tykmælk dannes ved at mælk skal stå i stuetemperatur og derved bliver mælkens sukker omdannet til mælkesyre, som gør mælken sur. Mælkens sukker kaldes "Laktose".

Hvis mælken bliver tilstrækkeligt sur, bliver dén til en tyk konsistens og dette har givet dén navnet "Tykmælk".

Processen indeholder en meget nøjagtig temperaturmåling, omrøring og ventetid.

Opgaven kræver desuden finesse og tålmodighed, for at opnå det ønskede resultat

Som forberedelse til opgaven havde jeg indkøbt sødmælk og kærnemælk, som er ingredienserne i processen i at fremstille hjemmelavet tykmælk.
Mælkesyrebakterierne som findes i kærnemælk, findes også i tykmælk, så derfor er kærnemælken særdeles velegnet som tilsætning til sødmælken.

Materialerne bestod af en gryde, grydeske, litermål, termometer, en skål, ske og en tallerken. Derudover skull jeg gøre brug af mit køleskab, som afslutning i processen

Jeg startede med at hælde ½ L.sødmælk op i litermålet

Derefter skulle sødmælken hældes op i gryden

Under omrøring skulle sødmælken varmes op ved svag varme, så derfor stillede jeg skiven på "2".

Omrøring, mens jeg ventede på at temperatur-stigning.

Til at sørge for den rette temperatur til Sødmælken havde jeg lånt et termometer på mit arbejde, som vi bruger til at måle, om den varme mad har den rette temperatur ift. hygiejne.

Det var så lidt af en udfordring at ramme 21 grader, som opskriften foreskrev, mens jeg samtidig skulle nå at billed-dokumentere opvarmningens resultat og gøre flere ting på samme tid. Jeg var dog meget tæt på...
De mælkesyrebakterier som anvendes i tykmælk, trives bedst ved mellem 15 og 30 grader. De 21 grader ligger dermed næsten midt imellem.

Da sødmælken havde nået den rette temperatur hældte jeg dén over i en skål.

Herefter skulle tilsættes 1 spsk. kærnemælk. Igen en udfordring ift. dokumentation og flere ting på samme tid...

Jeg var spændt på blandings-konsistensen efter at have tilsat kærmemælken, da denne form for mælk, har en noget tykkere konsistens.

Efter at have blandet de 2 ingredienser sammen, lavede jeg en lille omrøring og kunne med det samme se, at konsistense ændrede sig og blev tykkere.

Skålen med den blandede sød- og kærnemælk skal nu stå til næste dag, ved stuetemperatur 20-22 grader. I min stue er der ca. 20 grader, så denne del af processen skulle køre gnidningsfrit.

Tykmælken har nu stået i stuetemperatur i ca. 24 timer. De 2 mælkeprodukter sødmælk og kærnemælk er nu blevet så sure at proteinerne deri ikke længere er i opløsning og disse udfældes, dvs. at mælken "sætter" sig, bliver tyktflydende.

Her ses tydeligt, hvordan mælken har "sat" sig og tykmælken i skålen har fået en blank overflade.
Jeg vil nu sætte tykmælken i køleskabet i endnu 24 timer, da tykmælken smager bedst når den er kold.

Endnu 24 timer er gået og tykmælken er blevet kold, samt fået en konsistens stort set ligesom dén tykmælk vi køber i forretningerne, dog indeholdende lidt klumper.
Smagen har den samme surhed som det mejeri-producerede tykmælk.
Ovenpå tykmælken kan bruges skiver af frisk frugt, müsli, rugbrødstykker, sukker osv.
Børn i stort set alle aldre kan være med til processen med tilsætning af ingredienser og omrøring, dog kræver temperaturmålingen voksenstøtte, så tykmælken tages af kogepladen ved den rette temperatur.

Litteratur

-http://blackboard.ucsyd.dk/bbcswebdav/pid-275780-dt-content-rid-118518_1/courses/PNVNT/Maelkeprodukter-opskrifter.pdf

-http://www.hjemmeriet.dk/uploads/dokumenter/OmYoghurt.pdf

Værkstedsforløb til museumsopgave

Værkstedsforløb

Efter at have besøgt Danmarks Industrimuseum og i den forbindelse set værkstedet, hvor de havde en udstilling om, hvordan de lavede motiver på papir i 1930-erne, vil jeg prøve at eksperimentere med dette og lave et forløb som kan laves med børn med moderne materialer i daginstitutionen. Nedenunder ses billedet, som gav mig inspirationen til forløbet.

Jeg har valgt 4 piger i 5-6 års-alderen, som i det daglige har stor interesse i at klippe og tegne og derfor glædeligt deltog i mit forløb.

I stedet for metalformene, som blev brugt før i tiden, skaffede jeg forme som vi bruger til at lave figurer af med modellervoks.

Børnenes opgave var herefter at tegne, efter de respektive forme, på et stykke papir.

Dette var noget af en udfordring for børnene, pga. koordinationen og samarbejdet mellem begge hænder ved at skulle holde formen godt fast og helst helt stille, samtidig med at de tegnede rundt om dén.

Dette krævede en del øvelse, hvilket det sidste billede i forløbet viser.

På trods af den svære udfordring blev der dog gået til opgaven med stor ihærdighed og koncentration.




Jeg fortalte børnene at de kunne vælge mellem at klippe de tegnede figurer ud, eller farve dem.

Til at begynde med valgte børnene at farvelægge de enkelte motiver. Jeg oplevede dog til at starte med, at børnene tog et pusterum i aktiviteten ved at skravere motiverne hurtigt og videre til næste motiv.

Børnene valgte at hente farveblyanter og tuscher til at farvelægge med og lidt efter lidt vendte koncentrationen tilbage.


En af børnene begyndte at klippe et af motiverne ud. Her var udfordringen, at skulle prikke hul i midten af motivet og derefter klippe rundt på stregen uden at ramme kanten, så motivet blev visuelt tydeligt inde i papiret.
Efterhånden begyndte alle børnene at klippe og selvom koordinationen igen skulle beherskes og denne gang med papiret drejende rundt i luften, gennemførte de alle opgaven.

Her ses de færdige motiver. For at tydeliggøre dem, valgte jeg at lime det hvide papir på et stykke sort karton. Motiverne blev på den måde tydelige og var med til at bekræfte børnene i, at det havde været en svær opgave, på trods af deres i forvejen, udmærkede tegne- og klippe-kompetencer Motiverne viser både større og mindre tegn på koncentration, hvilket viser at jeg med den stillede opgave har formået at give børnene en udfordring som passer til børnene, der hvor de er i deres faglige udvikling.

Guldkorn:

Jeg fortalte afslutningsvis, at jeg skulle have plancherne med ned på min skole, hvor jeg ville vise dem til mine lærere og klassekammerater.

Børnenes respons: "Jamen du er jo heller ikke så dygtig som os, Michael".