Tegneopgave Blyant

Jeg har brugt stort set hele livet på at undgå at tegne. ”Hvorfor har jeg det”? ”Fordi jeg har været af den overbevisning, at jeg ikke kan tegne noget, som ligner noget”! Jeg har undgået opgaver, som krævede at jeg skulle fordybe mig i en tegning, ved at jeg har fundet på alternativer i stedet for. ”Jamen, så kan jeg da lave noget andet i stedet for”.                                                                                                                                            Denne gang er der ingen vej udenom. Jeg er tvunget til at konfrontere min manglende tro på min kreativitet indenfor tegne-verden. Jeg fanger et stykke papir, en blyant og et viskelæder og drager ud i byen og håber at blive inspireret til at overvinde min manglende tro på egen evne. Jeg nærer håb ved, at jeg til at begynde med, kan/skal finde noget som jeg skal gengive på mit stykke papir. ”Så kan det vel ikke blive helt grimt”. Jeg kigger på huse, vinduer, nedløbsrør, skilte, cykler der holder op af husene, små detaljer, biler, men intet fanger mit blik. Kedelige firkantede huse, vinduer og fliser. Jeg går videre og ser noget et stykke henne af vejen. Jeg går hen imod dette og konstaterer, at det er en skraldespand. Der er en bænk ved siden af og jeg får lyst til at sætte mig. Jeg kigger på skraldespanden. Den skiller sig ud ved at have en runding med et hul i foroven. Der er et motiv foran og nogle skuer nederst. ”Det kan jeg da godt tegne”. Jeg sætter mig tilbage på bænken, finder papir og blyant, kigger skiftevis på skraldespanden, ned på papiret og tilbage på skraldespanden. Hvilken form har den? De skarpe kanter, buer, cirkler og de små detaljer. Jeg begynder at tegne. Det går rigtig godt. Tegningen bliver færdig og jeg kigger stolt på mit projekt. Jeg glemmer helt, at jeg sidder og tegner ude i det fri. Koncentrationen og fordybelsen er på sit højeste. Det havde jeg ikke forventet, tværtimod.

Jeg går derefter hjem og begynder at tegne skraldespanden på et nyt stykke papir. Jeg kigger mindre og mindre på min første tegning, men begynder at danne indre billeder af skraldespanden inde i hovedet. Jeg slapper mere og mere af i min hånd, jo mere jeg tegner. Jeg bliver færdig med den 2. tegning. 

Jeg går i gang med den 3. tegning. Usikkerheden om mine manglende tegne-evner er ved at være væk. Jeg retter lidt i forhold til placeringen på de små detaljer og synes selv, at det går bedre og bedre.

4. tegning bliver kørt lidt på rutinen og jeg kigger næsten ikke på de forrige tegninger. Jeg sidder med følelsen af at KUNNE TEGNE. Den havde jeg ikke set komme. Tænk, at kunne føle sig afslappet, ved at sidde og tegne. At kunne få de indre billeder ud på et stykke papir. Er ret overvist om, at næste gang jeg bliver bedt/spurgt om jeg vil tegne, så vil jeg have mere mod på at forsøge.