Sider

torsdag den 20. marts 2014

20/3-2014

Idag har jeg været nede på min biotop og ved selvsyn kunne konstatere udviklingen i mine planter, siden sidst...
Foråret viser sig fra den bedste side...
Disse fantastiske nærbilleder viser det hele...
                                                                                                                                                                                                           






Jeg oplevede idag den fantastisk følelse af, at stedet var MIT sted...
Følelsen af en indre ro, da jeg sad på bænken og kiggede udover "min" biotop. Stilheden, lydene, farverne... 
Roen indeni, mens jeg gik rundt og tog forårs-billeder af mine planter.
Følelsen af at JEG har ansvaret for naturen, for stedet, for dyrene og for planternes overlevelse...
Denne følelse kom til udtryk på en meget tydelig måde:
-Idag ser jeg en dame sammen med en lille pige. De kaster brød ud til ænder og grågæs. De første par sekunder nyder jeg at betragte hyggen som de to har under fodringen, men pludselig går der et lys op for mig!!! Hvad er konsekvensen ved at fodre dyr i naturen, specifikt ænder? Under udarbejdning af bestemmelsen af dyr på min biotop, har jeg erfaret, at rigtig mange ænder bliver overvægtige ved fodring med hvidt brød af mennesker. Konsekvensen kan være "hunnens" druknedød under parring, da en overvægtig "han" kan presse "hunnens" hoved under vand og hun derved har stor risiko for at drukne.
Jeg går derfor ligeså stille hen til damen og den lille pige og fortæller dem om disse konsekvenser ved fodring. Inden damen når at sige noget, går den lille pige hen til en skraldespand i nærheden og smider det resterende brød deri. Hun kommer efterfølgende hen til mig og siger, at hun vil passe på ænderne.
Jeg kan mærke en glæde indvendig, især ved tanken om den læring jeg har givet hende og som hun forhåbentlig efterfølgende giver videre til dem hun er sammen med.
Glæder mig allerede til at skulle afsted igen...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar